Dat

Sofie Madsen solgte sit gamle sommerhus ved havet fredag den 14. marts klokken 15.47. Klokken 16.

Mikkel og jeg havde været gift i næsten ti år, og jeg troede virkelig, at vi var et solidt par.

— Giv mig nøglerne til sommerhuset, — sagde Camilla. — Børnene har brug for havluft. Sofie stod i køkkenet

Henrik sagde det en tirsdag aften. Det husker jeg, fordi jeg havde købt rugbrød, ost og den kaffe, han

Rasmus stod i køkkenet og skar tomater, da døren gik op. — Skat, vi er hjemme! råbte Maja. Han sukkede lavt.

— Vera, vent. Jeg kan forklare. Det var hende, der lagde an på mig. Jeg ville ikke… — Er du mig utro?

Da Ellen blev treogtres, troede hun ikke længere på, at kærlighed alene kunne redde nogen. Man kan række

Vera sad ved vinduet og så ud på gården. På bordet stod en lille æblekage. Hun havde bagt den om morgenen

— Freja, hvis det her igen er et af dine redningsprojekter, så ved jeg ikke, om jeg kan mere, sagde Anna

— Vi har to døgn, Henrik, sagde Anna. — Ingen råb. Ingen ødelagte tallerkener. Vi lader dem bare opdage